Lidt om mig selv…

Jeg er uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole i København og har arbejdet som rådgiver i over 20 år.

Jeg er gift og har en voksen søn, en svigerdatter og et barnebarn.

Siden jeg blev uddannet og frem til jeg startede op som selvstændig socialrådgiver i år 2010, har jeg haft fast arbejde som socialrådgiver i forskellige kommuner. Jeg har arbejdet i en hel del år, som myndighedsrådgiver inden for Børn- Unge og familier. Derudover har jeg været ansat som socialrådgiver i Jobcenter med sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.

Jeg har også arbejdet i Amtslig regi, hvor jeg var ansat som ungekonsulent, som støtte til unge i alderen 16 til 23 år der havde svært ved at opnå tilknytning til arbejdsmarked.

Uddannelser

Teorien er på plads

  • Socialrådgiver
  • ID Integral Psykoterapeut
  • ISFO Systemisk Opstilling og Familieopstilling 1-årig grund uddannelse
  • Business & Life Coach v. Manning Inspire

Selvstændig socialrådgiver og coach

Efter en periode med alvorlig sydom, valgte jeg at opsige mit job som rådgiver i jobcenter og starte op som selvstændig Socialrådgiver. Jeg har fra november år 2010 haft min egen virksomhed Majbritt Rex Olsen, hvor jeg har ydet socialfaglig råd- og vejledning som privat socialrådgiver og Coach inden for sygedagpenge, Børn- og familiesager, Skilsmisse og samlivsbrud, her hovedsageligt til fædre. Herudover har jeg også arbejdet som professionel §54 støtteperson til forældre der har børn anbragt uden for hjemmet.

Derudover har jeg også været ansat som frivillig rådgiver i halvandet år på mandecenteret i København, hvor jeg ydede rådgivning og samtaler til mænd i sorg og krise i forbindelse med skilsmisse/samlivsbrud og børn.

Egen virksomhed

Udstationering

Tre år i USA

I februar 2016 satte jeg min lille virksomhed på standby, da vi fik tilbudt en 3-årig udstationering i USA via min mands arbejde.

I den 3-årige periode, brugte jeg tiden på at lære mere om USA. Om landets store uligheder i forhold til det vi har her i lille trygge Danmark. Hvordan de mange religioner og forskellige nationaliteter fra alle samfundslag lever side om side. De forskellige vilkår som børn vokser op i og hvad der skal til, for at klare sig i den barske verden der er, når man vokser op og lever i USA. Jeg fik mødt en masse dejlige og spændende mennesker, som har givet mig rigtig meget med i rygsækken i forhold til min videre udvikling og mit arbejde med mennesker.

Jeg brugte også tiden på at holde mig ajour med sociallovgivningen, tog diverse online kurser og ellers, at blive klar på, hvad jeg gerne ville arbejde videre med, når jeg flyttede tilbage til Danmark.

Støtter, styrker og udvikler

Jeg trives rigtig godt med at være selvstændig socialrådgiver. At kunne støtte, guide og hjælpe mennesker der har brug for lidt ud over, hvad det kommunale system kan tilbyde af støtte, råd og vejledning, så 1. januar år 2019 startede jeg min virksomhed op igen. Klar og parat til, at genoptage det arbejde som jeg elsker og brænder for, hvor jeg frit kan gøre brug af alle mine faglige kompetencer.

At arbejde med mennesker, at kunne bidrage til at støtte, styrke og udvikle har en særlig stor plads i mit hjerte, hvorfor jeg også hele tiden arbejder på at dygtiggøre mig, således at jeg kan løfte de forskellige opgaver og muligheder, som jeg møder på min vej som selvstændig socialrådgiver og Coach.

Menneskelig støtte

Rygsækken fuld af kurser

Kurser og lovopdatering

Som socialrådgiver har jeg løbende gennem årene opgraderet mine kvalifikationer i form, af fagrelevante kurser, Konferencer og ny lovgivning, særligt inden for de socialfaglige områder jeg arbejder med.

Herunder blandt andet Forældreansvarslov, Familieretshuset og konfliktmægling, samt deltaget ved diverse konferencer omkring skilsmisse og samvær bla. ved Center for Familieudvikling. Forstå din vrede og grænsesætning. Tvangsadoption, børn- og familie og anbringelses relaterede kurser og konferencer, samt relevant lovopdatering.

Derudover har jeg en rygsæk fyldt med andre socialfaglige uddannelser og kurser, af kortere og længere varighed, som jeg flittigt gør brug af i mit daglige arbejde.

Psykoterapeut på vej

Jeg er i efteråret 2019 påbegyndt, en 4- årig Integral Psykoterapeut uddannelse ved ID- Academy, så jeg kan få fyldt min værktøjskasse yderligere op med gode redskaber til, at kunne yde professionel psykoterapi i forhold til de udfordringer og problemer, som vi alle kan blive ramt af i vores liv.

Flere værktøjer i kassen

Man holder øje med mig

Supervision og egenterapi

Jeg modtager løbende supervision i forhold til mit socialfaglige arbejde som rådgiver og som støtteperson. Derudover går jeg fast i egen terapi og får læresupervision i forhold til psykoterapeutuddannelsen. Dette vægtes meget højt, da det giver mig personlig udvikling og en høj faglighed i forhold til mit arbejde og min uddannelse.

Faglig sparring og samarbejde

Jeg har endvidere løbende faglig sparring med relevante samarbejdspartnere, Jurister, advokater, socialrådgivere og pædagoger i forhold til mit arbejde inden for skilsmisse, Børn – unge og familiearbejdet.

Jeg har blandt andet sparring med privat Socialrådgiver og jurist:
Trine B. Hjortkilde www.tbh-consulting.dk

Advokat: Bitten Kjærsgaard www:kjaersgaardadvokater.dk
Advokat: Thorbjørn Thomsen ADVODAN i Roskilde www.avodan.dk
Advokat: Lars Buurgaard Sørensen, www.tvangsfjernelse.dk

Vi samarbejder

Tavshedspligt og Medlemskab

Tavshedspligt

Jeg arbejder ud fra gældende regler om tavshedspligt.

Medlem af

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening https://psykoterapeutforeningen.dk

Dansk Socialrådgiverforening https://socialraadgiverne.dk

PS Foreningen af professionelle støttepersoner jf. §54 forældrestøtte https://psforeningen.dk

Hvis du står med en udfordring i forhold til skilsmisse, samlivsbrud, samvær med dine børn, en børne- og familiesag, herunder anbringelse af dit barn, så hold dig endelig ikke tilbage. Giv mig et ring og så får vi afdækket om jeg vil kunne hjælpe dig i forhold til din sag.

 Jeg er klar til at høre om din sag og komme med bud på hvordan du kommer videre!